Pindsvin

I Gilleleje Golfklub ser vi nogle gange pindsvin på banen, men kan vi tiltrække flere til vores arealer? Det er det vi gerne vil forsøge. Ved at gøre forholdene for pindsvin bedre på golfbanen, kan vi måske hjælpe de “nært truede” pindsvin. Pindsvin behøver plads i naturen, og plads det har vi usædvanligt meget af!

Vinterhi for pindsvin

Hvert år kan man søge om tilskud til et projekt via DGU Golfsportens Natur- og Miljøfond. Vi har tidligere modtaget støtte fra denne pulje til vores biodiversitetsprojekter på banen. Og vi har igen søgt om midler fra denne fond, for nu vil vi hjælpe banens pindsvin. Og vi fik positivt svar og har derfor fået tilsagn om 7.520 kr. til projektet.

Vi vil købe og opsætte et større antal pindsvinehuse på banen og så der er skrevet en folder om Pindsvin som ligger i klubhuset. Her kan man læse en masse fakta om pindvinet og om dens levevis.

Pindsvin-projekt-i-Gilleleje Golfklub-2026-hus-til-vinterhi

Helt alene med udkig til greenen på hul 13 en aften i april. Foto: Janne Aarre

Årlig pindsvinetælling

Hvert år den 8. august er der Pindsvinetælling. Det er overordnet set WWF der står for at samle de registrerede tællinger på landsplan. WWF skriver på deres hjemmeside “For fjerde år i træk (2026) tæller danskerne pindsvin. Her registreres og indberettes de pindsvin man ser, også hvis man ikke ser nogle! Registreringen kan også ske efter tælledagen, bare det er i perioden fra den 8. til den 12. august.

Læs vores folder om Pindsvin HER i en pdf udgave

Pindsvin-projekt-i-Gilleleje Golfklub-2026-hus-til-vinterhi

Pindsvin i aftentimerne før solen går helt ned på hul 13. Foto: Janne Aarre, april 2025

Pindsvinehus-til-vinterbolig-i-gilleleje-golfklub-projekt-med-dgu-midler

Pindsvinehusene indkøbes og vil blive placeret i udkanterne af banens arealer inden pindsvinene vil gå i vinterhi (okt-nov)

Pindsvin-på-drivingrange-flyttes-i-sikkerhed

Dette pindsvin fandt vores medlem Pernille Baunsøe gående ved klubbens drivingrange. Det blev, med handsker på, flyttet i sikkerhed i et græsareal væk fra området. Foto: Pernille Baunsøe.

WWF skriver: “Hvis pindsvinet er fremme om dagen, kan det være et tegn på, at der er noget galt- dog kan det også bare være et pindsvin, hvis rede er blevet forstyrret under havearbejde, som derfor bare skifter rede. I disse tilfælde skal man, gerne i samråd med pindsvineplejere, vurdere, om pindsvinet reelt har brug for hjælp.”

Her er nogle kontaktmuligheder du kan benytte. Ring hellere en gang for meget hvis du er i tvivl, så personalet kan rådgive dig.

Dyrenes Beskyttelse, vagtcentral telefon 1812

Pindsvinevennerne i Danmark, vagttelefon 30 14 16 65

Pindsvineplejerne, vagttelefonen 22 98 60 70

Pindsvinehospitalet, vagttelefonen 28 74 13 70