Fugleunger på golfbanen
Fasan
Vi har mange fasaner på banen, især omkring hul 5. Fasanen hører egentlig til i Sydøstasien, men i 1800-tallet, da den kom tiil Danmark, vandt den hurtigt indpas. Antallet af fasaner reguleres ved udsætning og jagt, men rovfuglene hjælper også med at holde bestanden ved lige.
Fasanerne får 1 kuld på 8-15 æg, som de ruger på mellem 23 og 28 dage. De er kønsmodne som 1-årige.
Fasan (både hane og høne) har jagttid 1. oktober til 31. januar og i den periode ser vi en del “ekstra” på golfbanen, hvor de gemmer sig i det høje græs
Fasanen er en standfugl og efter ynglesæsonen, samles de i kønsopdelte småflokke og tilbringer vinteren i det samme område.
Mon den leder efter en tegning af sig selv? Men den finder den ikke, for vi har den ikke med. Foto: Janne Aarre 8. april 2025
Tårnfalk
Lige siden den første tårnfalkekasse blev sat op for flere år siden, har der vist været unger i reden. I år er der beviseligt 2 unger i reden. Niels Freiesleben var heldig, at være på hul 13, lige da ungerne kiggede ud af kassen. Og han fik “fanget” dem med mobilens kamera.
Om Tårnfalken
Tårnfalken er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Der er ca. 2.500 ynglepar i Danmark, og tårnfalken er således landets tredje talrigeste rovfugl efter musvåge og spurvehøg.
I flugten kendes den på de spidse vinger, og det allerbedste kendetegn er når den står og “muser” i luften over sit mulige byttedyr. Så ser man en lille rovfugl, der muser, så er det næsten altid en tårnfalk. Når den muser kan den kendes på de sorte vingespidser på vingernes overside og især det sorte bånd på halen.
Tårnfalken spiser mest små gnavere, og er rigtig god til at fange mus, men alle slags smådyr er velkomne (orme, snegle, større insekter, småfugle og også padder).
Gilleleje Golfklub ligger i Nationalpark Kongernes Nordsjælland – og på Esrum Kloster og Møllegård har de opsat et live-kamera der følger ungerne i deres tårnfalkekasse på klosterets mur. Vil du se de 2 unger fra 2024 – så kig med her. Hvis linket ikke virker mere, er det fordi de to unger er fløjet fra reden, og der er slukket for live-kameraet i år.
Tak til Niels for billedet.
Foto: Niels Freiesleben var hurtig med mobilen og “fangede” de 1 tårnfalkeunger i kassen på hul 13.
Strandskade
På vores golfbane er vi glade for at strandskaderne kommer igen år efter år. I Gilleleje Golfklub har de etableret sig i hjørnet af sedumtaget på pavillionen, hvor vi går på stien mellem hullerne. Og det har de gjort i flere år. Vi mener at have set dem ruge hos os i omkring 8 år, dog på forskellige lokaliteter.
Når ungerne er udklækkede lever de et farligt liv på vores fairways, greens og i bunkerne. Men forældreparret passer godt på dem ved at sprede vingerne ud over dem, hvis der er fare på færde.
Strandskaden lægger sine æg på taget af pavillonen.
Strandskade i sedum beplantningen på taget af pavillonen i Gilleleje Golfklub
Nicolas Klæstrup ser efter om der er æg på taget i 2022 hvor han arbejdede på biodiversitetsområderne.
Og der var et strandskade-æg. Foto: Nicolas Klæstrup 2022
På en aftentur på banen, så Jens strandskaderne på fairway. 6. juni 2024 (3 unger). Foto: Jens Hemmingsen
Strandskadens unger var aktive, da der blev spillet på hul 13 på en juni dag. Lonnie Majdecki var på pletten og tog dette billede. Faktisk siger Lonnie at “alt spil gik i stå”! Foto: Lonni Majdeckie
Og her er en af forældrene med en uge i hælene. Foto: Lonni Majdeckie
Om strandskaden
De danske strandskader er delvis standfugle. De fleste trækker mod sydvest til Vesteuropas kyster. Midt i februar/marts ankommer fuglene fra deres vinterkvarterer i Vest- og Sydvesteuropa, og de første fugle forlader Danmark i juli.
I Danmark blev Strandskaden fredet i 1983, og arten har i flere årtier haft stor fremgang i Europa. De yngler normalt første gang som 4-årige og indgår ofte i et livslangt parforhold.
Strandskaden danner som regel velafgrænsede territorier, som forsvares energisk.
Reden anbringes i sand, grus eller kort græs. De lægger som regel 3 æg i perioden sidst i april til juni. Udrugningen, som udføres af magerne i fællesskab, tager mellem 24 og 27 dage. Modsat de fleste andre vadefuglearter fodrer arten sine unger, og i GGK er der rige muligheder for orme og lignende til at fodre ungerne med. Og det er begge forældre der fodrer ungerne, som er flyvefærdige efter 28 til 32 dage.
Man har ringmærked strandskader i en del år og den længstlevende blev mindst 28 år og 9 mdr. gammel.
Engelsk navn: Oystercatcher. Tysk navn: Austernfischer. Svensk navn: Strandskata. Norsk navn: Tjeld
Gråand
I april var Richardt hurtig med foto da der “dumpede” 7 ællinger ud af vores anderør i søen ved tee 49 på hul 10. Så mon ikke de nye anderør virker efter hensigten?
Gråand med ællinger i april. FOTO: Richardt Juhl
Natugle
I slutningen af maj 2024 fangede Søren Bonvig Penby disse 2 små ugler på stien ved hul 18 i Gilleleje Golfklub. Natuglekassen blev flyttet til træerne ved hul 18, fordi den var faldet ned fra træet ved 1. tee efter et blæsevejr.
Natugleunger står på stien – og sover? FOTO: Søren Bonvig Penby
Redekasser, nu også til bysvaler og mursejlere
I foråret 2022 hængte vi 12 redekasser op. Det er 6 skålformede kasser omkring greenkeepergården ved 10. teested. De hænger under udhænget af bygninger og er specielt designet til bysvaler. I 2022 lykkedes det desværre ikke at få svaler i skålene. Flere andre havde bedre succes med at yngle i de selvbyggede reder inde i gården. Men på grund af deres svineri håber vi, at kunne trække dem ud, eller evt. at få flere til at yngle. BYSVALEN kendes fra landsvalen, ved at være helt hvid på undersiden, have en hvid overgump og en kortere hale med hak.
I foråret 2019 fik mange af banens fugle tag over hovedet. Omkring 100 fuglekasser blev hængt op i træerne rundt omkring på banen. Alle kasserne, som er udformet til forskellige fuglearter, har hvert deres nummer. Næsten alle kasserne var beboede i 2020. Og igen i 2022 blev der sat ekstra kasser op, herunder også til mursejlere og bysvaler.
Kasser til mursejlere på gavlen. Projektet er istandsat af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Fuglekasser som blev opsat i foråret 2019. De lange familiekasser er til stærene som er meget socialt anlagte.
Natugle i kassen på hul 1 i 2020. Kassen er nu flyttet til et træ ved 18. green.
Redekasser til bysvaler
Vil du købe fast ejendom?
I 2019 kunne medlemmerne købe deres egen fuglekasse. Og det var der mange der gjorde. MEN der er flere kasser som er ledige. Gå ind i sekretariatet og køb en kasse, her kan du se en liste over ledige ejendomme.
Hvis du ser aktivitet i en fuglekasse så fortæl det gerne i sekretariatet, hvor vi opdaterer en liste med kasse-aktivitet.
Oversigt over fuglekassernes placering på banen.
Fuglekasser i birketræerne ved hul 16.
Hvor finder man mere info om fuglene?
En anden kilde til naturoplevelser er fuglebasen hos Dansk Ornitologisk Forening. Databasen baserer sig på mange års observationer fra ornitologer. De har indberettet til en central database. Da der ikke står folk med kikkerter året rundt, og at kun en lille del af observationerne der faktisk indberettes, er oversigten ikke dækkende. Især ikke antalsmæssig.
Oversigten giver dog alligevel et indtryk af hvor mange forskellige fuglearter du har mulighed for at iagttage, og måske især, et indtryk af, hvilke fugle vi, alt andet lige, kan se mange af. Hvis vi tager udgangspunkt i observationerne i databasen, er de typiske fugle hos os disse.
Hætte- og stormmåger, og sjældnere den større sølvmåge – alle lyse måger.
Hættemåge (sommer hul 5)
Hættemåge (vinter)
Strandskade (ynglende på banen i en del år)
Strandskade på taget af klubhuset i Gilleleje Golfklub.
Sangsvaner, grågæs og canadagæs (ofte i store forårs- og vintertræk).
Sangsvaner der raster efter et træk. Billedet er ikke fra banen.
Grågæs på træk. Man opdager dem oftest på lyden – så kig op!
Tårnfalk – lille spidsvinget rovfugl – der ofte ses musende.
Musvåger – og i efterår og vinter – den lysere fjeldvåge. Ofte i større “skruer” i træktiden.
Rød og sort glente – slankere end musvågen – og med kløftede haler – den røde glente har den dybeste kløft og er den mest almindelige.
Fiskeørn – større end musvågen – mågeagtig og med hvide tegninger.
Havørn – meget stor mørk fugl – som en flyvende dør. Kileformet hale der på ældre fugle er hvid. Generelt, hvis man er i tvivl om man har set en ørn – så er det “garanteret” en musvåge.
Alliker, krager og råger – det er ofte dem der laver ravage på greens.
Allike. Parrene holder sammen hele livet.
Gråkrage
Ringdue
Vibe og lærke – forårsbebuderne.
Stære – nogle gange i store flokke. Dog ikke på billedet her!
Stære spiser insekter på golfbanen – her hul 18.
Markante sangfugle:
Nattergal (der også synger om dagen), gulbug, stær og solsort.
Solsort (han). Hunnen har brunlige fjer og et knap så farvestrålende næb.
Og hvordan ser de andre arter ud?