18 huls banen

18 huls banen har været brugt til store danske og internationale turneringer. Heriblandt DM i slagspil i august 2014 og DM for seniorer, veteraner og superveteraner 2019.

Se vores galleri med billeder fra banen.

Læs om det nye Hul 7 her på siden.

Om banen

Banen er anlagt på et stort areal, med god plads mellem hullerne. Vores dygtige greenkeepere holder banen i en super stand – med velklippede fairways og en meget bred semirough, som gør at man kan finde sin bold. Og så har vi ikke mindst hurtige greens.

Det store og smukke areal er udnyttet til en perlerække af varierede huller, hvor vandløb, søer, hegn og træer danner naturlige forhindringer for spillet. Se vores galleri med billeder fra banen.

Klubben sætter en ære i, at banen kan bruges året rundt, og gør en særlig indsats for at også vinterspillet har optimale forhold. Der er etableret faste teesteder for vintergolfen, og et samlet  stisystem gør det muligt at køre i buggies og lignende hele året.

Om det nye hul 7

I samarbejde med Thomas Hoffmann Jepsen fra DGU foreligger der nu både plan og budget for et nyt hul 7. Hullet skal gøres kortere, og vi har i lang tid drøftet forskellige løsninger.

Men helt nyt er:

1. Der kommer en sø i spil (æstetisk flot og sportsligt godt).

2. Spilleretningen forandres, så greenens baggrundsvegetation træder smukkere frem.

3. Begge nuværende bunkere nedlægges og området mellem sø og green bliver et run-off område.

4. Nuværende green bevares, men det stejle stykke foran omdannes til forgreen og dele af fringen inddrages som green.

5. To til tre velplacerede bunkere tilføjes.

6. Udvalgte træer bagved greenen fritskæres.

7. Der etableres en udvidelse af buggy-stierne.

Teesteder

Den præcise placering af teestederne afklares i processen og hænger tæt sammen med idéen om at ændre alle teelængderne på banen. Men under alle omstændigheder forkortes alle teestederne på hul 7.

LÆS mere om de nye teesteder HER.

Generelt

Den endelige udformning, f.eks. antal bunkere og bunkernes og teestedernes placering og søens præcise størrelse og udformning afklares i processen – men ovenstående angiver hovedelementerne.

 

Budget og tidsplan

Projektet er stort set et ”kan-selv-projekt”, hvor der kun er professionel hjælp til udgravning af søen. Det samlede budget, inkl. sø er på 250.000 kr. Det kan gøres så billigt, fordi vi bevarer store dele af greenen. Hvis vi skulle etablere en helt ny green, ville det blive meget dyrere.

Hullet vil kunne tages i brug fra og med sæson 2026. Der kan udføres arbejder med sø og teesteder i forår/sommer 2025, uden at det berører spillet. Det er først i efterår/vinter 2025, at vi behøver at etablere en provisorisk green. Evt. ”generende arbejder” inden, kan etableres som AUR (areal under reparation).

Baneudvalget nov. 2024

Nyt hul 7 i Gilleleje Golfklub - forslaget fra GGK og DGU.

v/ Thomas Hoffmann Jepsen, DGU og Karsten Duus

Visualisering af det nye hul 7 i Gilleleje Golfklub. Design: Karsten Duus

Visualisering af det nye hul 7. /Karsten Duus