Klubbens årsberetninger
Læs Gilleleje Golfklubs årsberetninger.
Jubilæumsskrift
50 års jubilæum
Den 8. april 1970 afholdt foreningen Gilleleje Golfklub sin stiftende generalforsamling her i Gilleleje. Derfor kunne klubben i 2020 fejre klubbens 50 års jubilæum. På grund af corona-epidemien blev der desværre ingen officiel fejring i 2020. Vi fik heller ikke, som ellers planlagt, lavet et jubilæumsskrift.
Vores historie
Klubben startede med en 6 hullers bane vest for Gilleleje. Kun et år efter besluttede man at flytte, og lejede sig herefter ind på arealerne tilhørende Passebækgård. Der blev anlagt en 9 hullers bane og her spillede man fra 1971 – 1987. Klubben havde ca. 700 medlemmer og deres største ønske var at komme til at spille på en rigtig golfbane – en med 18 huller, men myndighederne stillede sig i vejen for en udvidelse af banen.
Derfor blev det endnu en gang besluttet at flytte, og valget faldt på arealerne i Ferle, hvor jordstykkerne tilhørende Ferlegård og Leidemosegård kunne anvendes til en 18 hullers mesterskabsbane. Såvel bygninger som jord blev i 1984 købt af klubbens daværende formand Erik Westermann, som på klubbens generalforsamling den 17. april 1987 bekendtgjorde, at han og hans kone Gerda Westermann overdrog de to gårde og den tilhørende jord kvit og frit til klubben.
2. pinsedag 1988 åbnedes de første 9 huller og året efter kom de sidste 9 huller til.
Dette maleri fik klubben foræret i 2020 af Peter Jensen og hans hustru. Peters familie har boet på Ferlegård.
Se et foto fra 1910 (arkiv.dk) af gårdspladsen
Erik Westermann – klubbens store mæcen
De dygtige spillere
Gå på opdagelse i videoerne
Der er gennem årene optaget videoer ved specielle begivenheder i Gilleleje Golfklubs historie. Via links til YouTube kan du gå på opdagelse i historien. De ældste videoer er fra 1989.