Herreklubbens hjemmeside i Gilleleje Golfklub

Vedtægter

§1 Navn

Klubbens navn er ”Herreklubben i Gilleleje Golfklub.” I daglig tale og efterfølgende her: Herreklubben.

§2 Formål

Herreklubbens formål er at give nye medlemmer, begyndere og gamle medlemmer af Gilleleje Golfklub lejlighed til at deltage i et klubliv og derigennem møde andre medlemmer.

Herreklubbens aktivitet forsøges lagt så sent, at flest mulige kan deltage, det er muligt at deltage i Herreklubben hele dagen, det kræves at ens markør er medlem af Herreklubben.

§3 Medlemmer

Som medlemmer kan optages alle mænd i Gilleleje Golfklub, der er ung-seniorer eller seniorer, uanset om de har handicap eller ej.

Indmeldelse skal ske til bestyrelsen. Medlemskabet er gyldigt, når årskontingent er betalt.

Spillere, der ikke har et klubhandicap, sættes til hcp. 54.

§4 Kontingent

Kontingent anvendes til præmier og tilskud til de enkelte arrangementer.

Kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.

Ung-seniorer op til 30 år, betaler ½ kontingent.

Det er muligt at deltage som gæst i Herreklubben. Skal man deltage i præmierne skal der betales kr. 50 i gæstefee.

§5 RegnskabRegnskabsåret er 1. november – 31. oktober

Det er ikke klubbens intention, at der skal oparbejdes overskud, men kassen skal blot ”løbe rundt” med en mindre kapital, der dog ikke må overstige kr. 50.000.

§6 Bestyrelse

Herreklubben ledes af en bestyrelse på minimum 5 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for en 2-årig periode.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører protokol over forhandlingerne og de af bestyrelsen trufne beslutninger.

Kassereren og formanden kan, hver for sig disponere over foreningens midler i forbindelse med den daglige drift.

Bestyrelsen afholder møder på formandens foranledning, eller hvis 2 af medlemmerne ønsker det.

Ved afstemning i bestyrelsen er formandens stemme afgørende ved stemmelighed.

§7 Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i slutningen af sæsonen på sidste spilledag, dog senest den 31. oktober.

Medlemmerne indkaldes ved udsendelse af mails og opslag på tavlen i klubhuset under ”Herreklubben” med mindst 14 dages varsel.

Indkaldelsen skal indeholde meddelelse om dagsorden, regnskab samt evt. forslag, der skal behandles.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen.

På generalforsamlingen fastsættes næste års kontingent.

Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:

  • Valg af dirigent
  • Formandens beretning
  • Forlæggelse af regnskab til godkendelse
  • Valg til bestyrelsen
  • Fastsættelse af kontingent
  • Forslag fra bestyrelse og medlemmer
  • Eventuelt

Indlevering af forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 1. oktober i det år, hvor forslaget ønskes behandlet.

§8 Turneringsprogram

Bestyrelsen udarbejder sæsonens program, som udsendes til alle mandlige medlemmer af Gilleleje Golfklub.

Programmet udsendes sammen med orientering om kontingent.

§9 Vedtægtsændringer

Til ændring af Herreklubbens vedtægter kræves mindst 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, stemmer for den/de nye foreslåede ændringer.

§10 Opløsning af Herreklubben

Til beslutning om Herreklubbens opløsning kræves, at mindst 2/3 af Herreklubbens medlemmer stemmer for opløsningen.

I tilfælde af, at der ikke er det nødvendige antal medlemmer til stede, skal bestyrelsen inden 14 dage indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel, hvor spørgsmålet om Herreklubbens opløsning afgøres ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer.

Ved Herreklubbens opløsning tilfalder eventuelle aktiver og indeståender Gilleleje Golfklub.

§11 Tegningsregel

Herreklubben tegnes af formanden i forening med et andet medlem.

Den til enhver tid værende kasserer, har prokura til at disponere over klubbens konti i banken/bankerne.