Nu er der lagt 500 krokusløg på områderne – så har bierne noget ag spises i det tidlige forår.
Vi har yderligere sat ca. 100 nye små planter.
Et lille team af frivillige har nu klargjort vores blomsterområder til vinteren. Nicolas Klæstrup, fra Vild Eng Naturpleje klippede alle de høje planter ned, og vi rev det hele sammen, og fjernede det fra området. Man gør det for at næringsindholdet i jorden, ikke skal være for højt til de vilde blomster. Så trives de bedst.
Området med vores orkidé Skovhullæbe er blevet høslættet. Vi fandt denne gang 7 planter på området. Vi holder godt øje med områdets planter, og håber på, at der kommer mange flere.
Vil du hjælpe med havearbejdet?
Til næste efterår vil der igen være behov for frivillige til havearbejdet – så fortæl gerne Miljøudvalget hvis det er noget for dig!
Hvad bringer fremtiden?
Valmuerne og kornblomsterne har stået ekstremt flot i det nye område. Og det er blevet bemærket, og kommenteret, af jer alle. Tak for det!
MEN I skal ikke forvente det samme “røde hav” til næste år. Så kommer de 2-årige planter frem. Nu har vi sat yderligere planter af Alm. Knopurt, Blåhat og Stor Knopurt. Og med 500 krokusløg er der helt sikkert noget at se frem til fra det tidlige forår og hen over sommeren.
Alle områderne vil forandre sig år for år, ligesom ude i “den rigtige” vilde natur, og vi er spændt på at følge processen fremover.
Janne Aarre inspicerer blomsterområdet den 19. august 2022. Disse frø blev sået den 18. maj 2022!
Bivenlig golfbane nr. 14 i Danmark
Gilleleje Golfklub blev i 2021 godkendt som en bivenlig golfbane.
Den 22. oktober 2021 godkendte Danmarks Biavlerforening miljøet på vores golfbane som bivenlig.
Se hvilke golfklubber i Danmark der ellers har fået denne status.
Biavlernes Forening har vurderet vores bane på baggrund af en ansøgning, hvor forskellige områder med bevoksning skulle defineres. Klubben har modtaget et diplom.
Læs Gilleleje Golfklubs beskrivelse af banen på Biavl.dk
Har du idéer til nye miljøtiltag?
Har du nogle idéer til yderligere tiltag som kan hjælpe biodiversiteten på banen eller nedsætte vores CO2 regnskab? – så kontakt Miljøudvalget.
Sådan blev vild eng trekanterne til !
At omdanne et stykke “langhåret” græsareal til en vild eng med blomster er en længere proces. Se billederne hvordan man kan gøre.
Først skal græsset klippes lidt ned – her er der brugt en “fingerklipper”.
Herefter skal der store maskiner til for at skrælle et tykt lag jord af. Og der lå mange bolde dernede!
Herefter fordeles der sand (med ca. 5% ler i) på området.
Nu rives der frø ned i sandet og området er “færdig”.
Selvom frøene først blev lagt i jorden den 18.5.22 kom der hurtigt mange blomster op. Vi glædede sig over de første mange røde valmuer og de flotte kornblomster. Det blev i den grad bemærket af alle.
Træer på golfbanen
Janne Aarre giver gennem projekt Træer på golfbanen medlemmer og greenfeegæster et værktøj til at lære mere om træer. Projektet, som er støttet af Friluftsrådet, navngiver en gruppe af træer, som står ved teestederne på hul 9.
Trægruppen ved hul 9 består af mange forskellige træarter. Træerne passeres på vej fra hul 8.
Skovfyr med navneskilt.
Træerne har fået navneskilte på, og i nærheden er der en informationstavle med et omrids af træernes blade. Via en QR-kode kan man med mobilens kamera downloade et dokument med beskrivelser og historier om træerne. Med tiden vil andre af de specielle træer på banen, også få skilte på og blive beskrevet. Projektet er blevet til via en ansøgning i Udlodningsmidler til Friluftsliv / Friluftsrådet. Og vi modtog tilsagn om betaling af udgifter til materialer.
Skiltene og informationstavlen blev opsat i 2021 med stor hjælp fra Lars Krogstrup fra greenkeeper-staben.
Lars i gang med at grave stolpen til informationsskiltet ned ved hul 9.
Stolpen blev senere udskiftet med en af egetræ. Her ses desuden skilt med Friluftsrådets logo og navn.
Træerne har en særlig betydning for lagringen af CO2 og dermed for modvirkningen af klimaforandringer. Træerne spiller en stor rolle i forhold til banens biodiversitet. I de sidste par år har vi, med stor succes, opsat et større antal fuglekasser. Kasserne har været velbesøgte hvert år. Kasserne har fået nogle af spillerne til at se nærmere på træerne og spørge “hvad er det for et træ”? Det vil vi gerne være med til at opklare.
Skovhullæbe fundet!
Under forarbejdet med trekantsområderne fandt vi et mindre område hvor der står en fin orkidé som hedder Skovhullæbe. Den var næsten ikke synlig. Derfor blev høslættet på området (fjernet de høje græsser med en le) så planten kunne få lidt lys og luft. I sommer kunne derfor glæde os over den lille nye naturperle mellem træerne bag pavillonen.
Området blev høslættet igen i vinteren 2022.
Skovhullæbe blomstrer fra juli til august.
Her ses trekantsområderne hvor de vilde blomster står.

Trekantsområderne hvor der nu er blomster.
Udgifterne til biodiversitetsprojekt Mere vild Golfbane er delvis støttet af midler fra DGU via Golfsportens natur- og miljøfond. Tak for bidraget.
Biodiversitet
Som beskrevet har Gilleleje Golfklub igennem de seneste år taget flere initiativer for at øge biodiversiteten på banen. Ved de tilsåede områder kan vi nu se mange flere insekter, især sommerfugle.
Kålsommerfugl på tidsel.
Trekantsområde nr. 1 så sådan ud i 2021. Masser af Gul Okseøje.
Kvashegn
I nærheden af trekantsområderne er der etableret et “insekthotel”.
Her udgør en større bunke grene og kvas, oplagt imellem nogle stolper, et perfekt levested for insekter. Der er flere kvashegn rundt omkring på banen (eks. ved hul 5 og 15). Metoden er en både praktisk og smart måde at “gemme” sine grene og kviste på. Prøv det i din egen have!
Kvashegn i maj.
Miljøhensyn, varmepumpe- og solcelleanlæg
Vi anvender mindst mulig af pesticider og lignende. 90% af varmeforsyningen i klubben er baseret på et stort varmepumpeanlæg, der omdanner luftens temperatur til radiatorvarme.
Anlægget har stort set fjernet klubbens behov for olie.
Bag bygningerne står der et varmepumpeanlæg, som leverer 90% af varmeforsyningen til klubben.
Ifølge beregningerne vil solcelleanlægget i gennemsnit levere 11.500-12.000 kWh pr år. 96% heraf vil vi bruge selv, mens 4% vil blive solgt til elnettet. Dette svarer til at vi sparer ca 17% af vores elforbrug eller ca 25.000 kr pr år. Vi reducerer vores CO2 emissioner med ca. 7 tons pr år.
Anlægget kostede ca. 160.000 kr.