Torvemarked i Gilleleje slut for i år.

Niels, Stig, Lotte og Janne trodsede regn og blæst for at deltage på torvemarkedet i Gilleleje med vores lille golf-info-stand.
Opsætningen af teltet gik fint med svag vind, men herefter kom der desværre regn og vi følte os en anelse alene på torvet, da vi krøb sammen under teltdugen. Men alt godt kommer til dem der venter, for vi sluttede dagen i flot solskinsvejr, dog med så meget vind, at vi måtte surre teltet fast til gadelamperne.

Vi synes det gik godt, og vi kan måske se frem til 4 nye til Golf på Prøve og et par stykker der ville skifte til vores klub. Så alt i alt det hele værd og en god oplevelse.

Tak til de medlemmer der kom og hilste på os og testede puttebanen – det lunede.

Og tak til de frivillige der igen i år var med til at promovere klubben på en anderledes måde!

Gilleleje Golfklub på Torvemarked i Gilleleje by. Vi fik nye medlemmer!Eftermiddagens sol gjorde godt for os i teltet. Da regnen var der, kom der ikke mange forbi.

I får lige nogle billeder fra dagen. Billedet af musikerne er Gilleleje Byorkester, som spillede i ly for regnen på Hotel Gilleleje Strands overdækkede terrasse.