Om seneste Sponsorturnering
Ny runde i den gennem året løbende Sponsorturnering
Torsdag den 19. juni spillede GGK’s sponsorer en ny runde i sponsorturneringen mod Asserbo, Hornbæk og Fredensborg – denne gang på hjemmebane. Vi var 32 spillere; banen, dens tilstand og dens smukke omgivelser var virkelig værd at vise frem, men vejret var kun delvis med os; der var ingen regn, men det blæste en halv pelikan så det var absolut vanskelige konditioner for toppræsentationer. Humøret var til gengæld i topform, og vi have en rigtig hyggelig runde og efterfølgende frokost.
Resultatet kan vi heller ikke være kede af. Således blev vores GGK spiller Henrik Christensen nr. 2 med 36 point, kun 2 point efter den bedste, som var Morten Albrechtsen fra Hornbæk. Klubturneringen blev vundet af Hornbæk med 137 point, men også her kom vi lige bagefter som nr. 2, med blot 2 point bagud med 135 point. Asserbo tabte med 123 point. Og det er faktisk et resultat vi godt kan være stolte af i betragtning af, at antallet af Hornbæk spillere var 4 gange så stort!
Spilledage på henholdsvis Fredensborg og Hornbæk udestår stadig i vores turnering, og så selvfølgelig den store afsluttende runde på Halmstad golfbane, hvor præmien til de 3 bedste spillere er at få turen betalt. Næste spillerunde er således fredag den 22. august i Fredensborg Golf Club. God sommer indtil da, og vel mødt til så mange af vores sponsorer som muligt.
Sponsorudvalget
v/ Malene Grønvald

