August NYT fra Sponsorudvalget

v/Malene Grønwald

Golfsæsonen har taget hul på den sidste del af sæsonen – det gælder også sponsorturneringen med kun 1 turnering på Hornbæk tilbage udover den afsluttende runde i Halmstad slut september.

Sæsonen har budt på adskillige rigtig gode runder med strålende vejr, kun i en af årets første turneringer i Asserbo væltende regnen ned. Men til stor cadeau for sponsorerne lod ingen sig skræmme og alle gik på banen og gennemførte 18 huller – sejt! Den gode (og tørre) sommer har også betydet hurtige baner og ekstra længde på boldene. Det gav sig ikke mindst udtryk på Fredensborg, hvor selv den 10. bedste spiller scorede over 35 point.

Der har gennemgående været et rigtig fint fremmøde med 12-14 spillere og så har også muligheden for at stille op som virksomhed eller tage en ven eller forretningsforbindelse med været en succes. Det er både hyggeligt og adder til konkurrence-elementet. Det vil vi gerne opfordre til, at I bliver ved med.

Status på den løbende turnering findes på GGKs hjemmeside. Og det er jo sådan, at de tre bedste spiller ved afslutningen, får turen til Halmstad betalt. Der er plads til flere, så hvis du alligevel skulle have lyst til at være med, så ring til Gunilla i sekretariatet, om hun kan fikse det selvom fristen for tilmelding er udløbet.

Hilsen Sponsorudvalget

GGK sponsorer efter dysten i Fredensborg

GGK sponsorer efter dysten i Fredensborg.