Sådan gik vores Pinsescramble
Som Anders Harpsøe sagde ved præmieoverrækkelsen var der (næsten) modvind på alle huller. Og alligevel var der rimelig fine scorer ved denne scramble, hvor man kunne vinde gavekort til Lydinge Resort, Din Tøjmand, Vild Kørvel og ikke mindst til Restauranten Gilleleje Golfklub. Vinderne var det hold, som havde brugt færrest slag. 3 hold havde en spiller med, som havde et hcp. under 10, og de tre hold var i præmierækken.
Der var hele 99 deltagere i turneringen. Dejligt at vores klubturneringer bliver så flittigt besøgt. Tak for det!
Og med en fin grillmenu efter turneringen var der en rigtig god stemning i klubben, både indenfor i klubhuset og ude i gården.
En stor tak også til Inge, Connie og Anders for at tage slæbet som turneringsledelse og til at skaffe sponsorer til turneringen.
Og så lige lidt flere foto fra en fin turneringsdag.
Og her er så vinderne – og denne gang er det foran plakaten med banens småfugle.















