Pink/Blue Cup 2026 med 74 deltagere

v/Jan Wenner

Den 15. august løb Gilleleje Golfklubs årlige støtteturnering, til fordel for Kræftens Bekæmpelse, af stablen. 74 glade og forventningsfulde golfere mødte op, og kæmpede sig igennem blæsten på denne dejlige lørdag.

Udover golfen havde matchkomiteen arrangeret amerikansk lotteri, så det blev noget af en marathon-forestilling i forbindelse med præmie overrækkelsen.

Selvom golfen naturligvis er centrum, er specielt denne turnering også et arrangement, hvor vi forsøger at rejse så mange penge som muligt til Kræftens Bekæmpelse.

En kæmpetak skal derfor lyde til alle vores sponsorer, som er kommet med præmier og gevinster i alle former og størrelser. En speciel tak til Julie og Tom, som udover at have doneret en mængde rødvin, også lod halvdelen af indtægten på frokosten og al den rose som blev drukket på dagen, indgå i puljen.

Vi har ikke lavet hele regnestykket endnu, men det ser ud til, at vi kommer til at sende i omegnen af 25.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

En stor tak også til alle deltagerne som var med til at gøre dagen til en succes.

Vindere i Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026

Vinderne i Pink/Blue cup 2026, blev fotograferet foran hul 18 i Gilleleje Golfklub

Gavebordet til Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026

Præmiebordet til Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026

Alle resultaterne kan I se via GolfBox.

Vinder i Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026

Vinder i Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026

Vinder i Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026

Vinder i Pink/Blue cup i Gilleleje Golfklub 2026