Hverdagens Golfhelt i GGK
Dansk Golf Union og hovedpartner GF Forsikring har indstiftet en fin tradition med at hylde de frivillige, som er så afgørende for, at hjulene drejer rundt i de danske golfklubber.
Traditionen videreføres naturligvis, og du kan nu nominere en frivillig, som i din klub gør en afgørende forskel for mange mennesker.
(tekst hentet på golf.dk)
Det er dejligt at opleve, at en frivillig bliver rørt til tårer, når han eller hun får anerkendelse for den daglige, stille indsat i klubben og modtager prisen som ‘Hverdagens Golfhelt’. Det er femte år, at vi i GF Forsikring uddeler prisen sammen med DGU, og vi håber, at rigtig mange igen vil nominere deres lokale favorit til at modtage prisen i 2026. Lad os sammen give lidt tilbage til dem, der giver så meget, fortæller partneransvarlige hos GF Forsikring, Brian Bisgaard.
Ud af alle de nominerede bliver 12 + en ledsager udvalgt til en særlig dag, hvor de forkæles med golf og nyttige tips fra nogle af Dansk Golf Unions landsholdsspillere og landsholdstrænere.

