Opfordring til indberetning af scorer

v/Erik Larsen, formand for Handicapudvalget

Når man sætter hold til den netop afholdte Pinsescramble fordeles spillerne på et hold i forhold til deres spillehandicap (sph). Det sker på den måde at alle spillerne, som er tilmeldt turneringen, inddeles i 4 forskellige grupper, således at hvert hold har en spiller fra hver handicapgruppe på holdet.

Der er blot den ulempe, at det er ikke alle medlemmer, der indberetter deres scorer løbende Den enkelte spiller har derfor ikke det reelle handicap, som han eller hun spiller til. Oftest er spillernes handicap for lavt. Hvis man indberetter sin score, for hver runde man spiller, vil man have det handicap man reelt kan spille til.

Så det er hermed en opfordring til alle om at indberette så mange runder som mulig.

Erik har givet tilladelse til at offentliggøre hans scorer i GolfBox, for de 20 seneste runder, han har indberettet. Det er blot for at understrege, at man går op og ned i handicap. Man kan se at han har været inde i en “dårlig” periode, men også se at hans handicap “vender” sig igen.

Handicap oversigt over 20 runder spillet
Eriks handicap udvikling over 20 runder spillet. Skærmprint: Erik Larsen