Besøg på Esrum Kloster og Møllegård

v/ Karsten Duus

Baggrund for foredraget lørdag den 24. oktober

Vi spiller golf på klostrets oprindelige jorde, og Esrum Å, der løber langs hul 13, var vigtig for oprettelsen af Esrum Kloster i 1151. Reformationen i 1536 blev enden for klostret, men i sine næsten 400 år nåede det at udvikle sig til Nordens største og vigtigste kloster, med enorme ejendomsbesiddelser i Nordsjælland og to datterklostre i Danmark og to i Nordtyskland. Den tilbageværende klosterbygning er et smukt bygningsværk, og rummer i dag et spændende museum.

Jeg var med i gruppen bag oprettelsen af museet i 1997 og har blandt andet sammen med Jens Anker Jørgensen, tidl. rektor for Gribskov Gymnasium, lavet flere film om klostret og dets “døtre og kusiner”.

Foredrag og vandring til Esrum Kloster og Møllegård med Karsten Duus fra Gilleleje Golfklub. Indre gårdsplads.

Indgangen til Esrum Kloster set fra Klostergade. Foto: Janne Aarre

24. oktober kl. 13 – ca. 15

Det er vigtigt at være der kl. 13.00, fordi vi begynder med en gåtur ud i landskabet mellem klostret og Esrum Sø, så husk varmt tøj.

Mødested: Esrum Kloster og Møllegård P-plads (gratis) ved Frederiksværkvej *
Max antal: 40 deltagere
Tilmelding: Via GolfBox senest den 15. oktober. TILMELD her.

Pris: 110 kr. per person, der dækker kaffe og kage og adgang til lokalet i Møllegården. Betales samtidig med tilmeldingen. Oplys navn(e) på ikke-medlemmer og betal for dem.

* Kører man til Esrum by, er der ikke gennemkørsel via Klostergade til P-pladsen, hvorfra turen begynder. Kør derfor ind til P-pladsen fra Frederiksværkvej (rute 205).

Hvad skal vi opleve?
Vi begynder med historien om vandet og vandkraften, dvs. den oprindelige å og de to senere kanaler. Undervejs bl.a. lidt om Esrum Klosters historie og kig gennem de opstillede kloster-profiler, hvor man kan fornemme klostrets størrelse.
Ved klosteret går vi gennem klosterhaven, ser på den opstillede klostermodel og kigger nærmere på det fritlagte udgravningsfelt.

Foredrag og vandring til Esrum Kloster og Møllegård med Karsten Duus fra Gilleleje Golfklub.

Kig gennem glasset mod det nuværende murværk og få en fornemmelse af hvor stort klosteret har været. Foto: Janne Aarre

Foredrag og vandring til Esrum Kloster og Møllegård med Karsten Duus fra Gilleleje Golfklub. Klostermodellen.

Model af Esrum Kloster, som det engang så ud. Foto: Janne Aarre

Kaffe/kage, film og foredrag
Vi ender på Esrum Møllegård, til kaffe og kage, hvor vi ser filmen Esrum Kloster. Jeg afslutter med et kort foredrag om de lange linjer i klosterudviklingen i Europa, klostrets Cistercienserorden, munkenes liv og diverse myter om Esrum Kloster.
Der er ikke tid til at besøge klostermuseet (110 kr.) , men jeg opfordrer til at man besøger det en dag – hvis ikke umiddelbart efter. Museet lukker kl. 17.

Foredrag og vandring til Esrum Kloster og Møllegård med Karsten Duus fra Gilleleje Golfklub. Besøg i Møllecaféen.

Esrum Møllegård udeområde ved haven og de mange æbletræer. Møllecaféen, som drives af Fonden Kilden – en socialøkonomisk virksomhed, der skaber uddannelse og beskæftigelse for unge og voksne med særlige behov. Foto: Janne Aarre

Foredrag og vandring til Esrum Kloster og Møllegård med Karsten Duus fra Gilleleje Golfklub. Besøg i Møllecaféen.

Møllecaféens borde med indgangen fra gårdspladsen til caféområdet. Foto: Janne Aarre