Forårsturneringen v/ Volvo

Fredag kom Volvo og gjorde klar til at være sponsor på Forårsturneringen. Her er de i gang ved Midtvejshuset.

Volvo havde flere flotte biler med.
102 deltagere mødte op til Forårsturneringen d. 10. maj.
Da vores tidligere sponsor havde meldt fra, blev vi meget glade, da Volvo meldte sig på banen som sponsor til Forårsturneringen. Der var igen stort fremmøde til turneringen. Dette på trods af at turneringen stødte sammen med et større arrangement for Herreklubben, som jo så gav plads til nye deltagere.
Denne gang spillede vi stableford i to lige store blandede rækker. Volvo stod både ved Midtvejshuset og kørte rundt på banen, hvor de bød på noget at drikke og lidt sødt til ganen. Efter den spillede runde var der flotte præmier sponseret af Volvo. Vinderne af både A-rækken og B-rækken vandt desuden en plads i finaleturneringen på Great Nothern.
En stor tak skal lyde til Dameklubben og Anders Harpsøe, som var med til at få denne skønne dag til at fungere.

Volvo folkene tog imod spillerne, når de rundede Midtvejshuset. Og så var der også plads til nogle tilskuere.

Der var præmier til de 3 bedste spillere i hver række, sponseret af Volvo.

A-rækken:

  1. pladsen      Su Poulsen                    41 point
  2. pladsen      Jytte Schlundt               41 point
  3. pladsen      Carsten Ludvig             39 point
  4. pladsen      Steen Ulrik Madsen     38 point

B-rækken:

  1. pladsen      Henning Klostergård   40 point
  2. pladsen      Henrik Jakobsen           40 point
  3. pladsen      John Skov                       38 point
  4. pladsen      Berit Højlund                 38 point