
Nyheder
Her finder du Seniorklubbens nyheder og beskrivelse af ture ud i det blå.
Nr. 1 i seniormesterskab Nina Lund og Pierre Helmersen
nr. 2 i seniormesterskab Jes og Britta Rahbek
Nr. 3 i seniormesterskab Janne Aarre og Bjarne Petersen
Nr. 1 i hulspil blev Michael Støvlebæk og Pia Granholt
Nr. 2 i hulspil blev Hanne og Poul-Erik Skelgård
—————————————
Sverige 2025
Efter en overskyet, men ok dag på Torekov golfbane, var der aftenhygge i haven.
Anden dag spillede vi Åkagården i flot solskin og med Kattegat i baggrunden.

Ved præmiedagen den 2.7, kunne seniorklubben byde velkommen til endnu 3 nye medlemmer.
____________________________________________
Vinturnering
Årets vinturnering forløb i blandet vejr – sol vind og småregn. Men humøret var som altid rigtig godt. Efter spillet var Jacob, som altid, i topform og uddelte både vin og rappe bemærkninger. Traditionen tro, spiste vi sprængt oksebryst med peberrodssauce og grillet grønt. – endnu en dejlig dag.
Stort fremmøde på 92 spillere
————————————
På vores første præmiedag i 2025, blev de nye medlemmer budt velkomne med en lille gave.
Vi håber at de vil få stor glæde af medlemskabet
——————————-
Falsterturen 8 – 10 maj 2025
Aflyst, da kun 10 havde tilmeldt sig.
————————-
Sverigesturen 2024
Den 21. og 22. august var vi 28 afsted til Borås i Sverige.
Man kan ikke sige, at vejret var med os. Vi slog ud på Torekov i stille regn men vindstille. Det varede dog ikke ved. Allerede på hul 2 tog vind og regn til. Op med paraplyerne og på med hattene. Vi nåede ikke at fæstne paraplyerne før vinden tog dem op af holderne og flere måtte løbe efter dem ud i diverse krat. Men vi fik alligevel en dejlig tur og da vi kom ind efter 18 huller, skinnede solen.
Og som I kan se var vejret med os da vi hyggede inden en dejlig middag på restauranten. Dagen efter spillede vi på Åkagården
Tak for en dejlig tur
________________________________________
FALSTERTUREN 2024

På turen til Falster i år spillede vi på først Maribo og dagen efter på Falster. Vejret var mest med – altså golfvejr. Men stemningen var ikke til at tage fejl af.
Inden aftensmaden havde vi – som vi plejer – sammenkomst med gin tonic
Efter morgenmaden den 4.7 takkede vi af og nogle kørte direkte hjem, mens andre havde andre planer.
_________________________________________
Onsdag den 26.6 afholdt vi årets glade vinturnering.
Der deltog 84 spillere på delvis 9 og 18 huller.
Vejret var med os, dog var det en varm dag og traditionen tro startede vi med et glas bobler da alle var kommet ind.
Efter endnu en tradition – spisning af sprængt oksebryst med peberrodssovs og nye kartofler, blev præmierne delt ud under ledelse af Jacob.
Det var en dejlig dag.
————————————————————
Hvis du er tilmeldt seniorklubbens hulspilsturnering, kan du læse mere om dette i mellemgangen i klubben (ved omklædningsrummene).
————————————————————
NYE GRIP
Få dem lavet hos Bruno Eriksen, tlf. 20914434.
Jeres spil vil straks blive forbedret.
I 2023 var Seniorklubben på en tur til Falster.










