Sponsorer er vigtige for klubben
Vi søger hjælp til arbejdet i klubbens SPONSOR-udvalg. Er det noget for DIG?
En vigtig del af klubbens sunde økonomi skyldes vores trofaste sponsorer. MEN det er svært at finde nye sponsorer. Derfor er det vigtigt, at vi lægger ekstra kræfter i at kontakte mulige nye sponsorer.
Vi er et lille hyggeligt udvalg, hvor vi udover at søge nye sponsorer også forestår, og deltager i, sjove og fornøjelige sponsoraktiviteter.
Vi håber at DU vil melde dig frivilligt og deltage sammen med os.
Skriv til udvalgsformanden Malene hvis du vil hjælpe klubben.
Mail: sponsor@ggk.dk
Har du mere lyst til at arbejde som frivillig i et andet udvalg ?
2 gange om året holder vi Store Frivilligdag.
En gang om sommeren og en gang sent på efteråret. Her har du mulighed for at arbejde som frivillig med ex. malerarbejde, oprydning, lugning, oliering af havemøbler etc. Det er hyggeligt at være sammen og gøre noget godt for klubben og medlemmerne. Og vi har bestemt brug for flere frivillige hjælpere.
Store Frivilligdag/sommer løber af stablen den 1. juni fra 9-ca. 15. Den står allerede i GolfBox så du kan tilmelde dig. Det er vores Bygnings- og Husudvalgsformand Sigurd Andersen (bygninger@ggk.dk) der står for disse arrangementer, hvor der desuden er en hyggelig samlet frokost i løbet af dagen.
Så er det måske mere dig, så klik ind og tilmed dig HER.