Masser af spørgsmål om fugle og om de blomstrende områder på Nattergaleturene.
v/ Miljøudvalget, Janne Aarre
Så er den sidste nattergaletur for slut for i år, og der er sammenskrevet lidt om turene her.
Der var dog ikke, som forventet, mange der dukkede op til disse arrangementer. Lidt ærgerligt, men dem der var der, havde en dejlig sommeraften på banen.
Der var stor interesse for alle de flotte planter på områderne – og mange spørgsmål.
Med midler fra DGU’s Miljø- og naturfond er der nu opsat flotte skilte med informationer ved biodiversitetsområderne. På informationsskiltene vil I kunne læse mere om planterne på områderne. Tekstindholdet vil skifte, når der er ændringer eller fornyelser på områderne.