Scorekort – nu med nye handicapnøgler

DGU har nu indført et system hvor der skelnes mellem for-9, bag-9 og 18 huller. Hvis du kun vil spille 9 huller, skal du udskrive scorekort til den sløjfe du vil spille. De to sløjfer er ratet hver for sig, og udløser derfor hver sin konverteringstabel. På scorekortet kan du se hvilken hcp-nøgle de enkelte huller har.

Hvis ikke du allerede har set det, så vil du opdage det, når du udskriver et af de nye scorekort. 12 ud af de 18 huller har nye sph-hulnøgler. Og hvis du udskriver et af de nye 9-hullers scorekort, vil du se, at både for-9 og bag-9 har hulnøgler fra 1-9.

18-hullers-kortet: Hul 2 har igen nøgle 18 og har byttet med hul 4 og Hul 16 har byttet med Hul 12 og har nu nøgle 1. Men tjek selv – og indstil dig på, at ”jeg plejer” ikke duer .

Find alle konverteringstabellerne HER.

Læs om det nye system under SPORTEN her.

Flere detaljer kan læses under billedet.

Spillehandicap på 18 og 9 huller i Gilleleje Golfklub.
Det nye scorekort med teestederne 61-56-53-49 og 41.

Baggrund (lidt kringlet..)

De nye hulnøgler baserer sig på ikke færre end 425.000 (!) hulscores fra de seneste 3 år. Golfbox leverer statistikken, og ud fra den kan vi se hvor mange slag over hullernes par, vi og vores gæster, gennemsnitlig har scoret. Disse tal omsættes til hulnøglerne, dog med den vigtige tilføjelse, at vi har lige nøgler på for-9 og ulige nøgler på bag-9, fordi bag-9 har relativt flere svære huller end for-9. Thi, uanset om man spiller hulspil eller slagspil, er det en pointe, at de tildelte slag er fordelt på de to sløjfer.

 

Hvis man kun spiller for-9 eller bag-9, er det nye, at hulnøglerne går fra 1-9 på begge sløjfer. Og 1-9 afspejler faktisk hullernes relative sværhedsgrad, for her er der ikke behov for en ”fordeling”. Ser man alene på statistikken, er det sådan, at hul 8 er banens sværeste hul, efterfulgt af hullerne: 16 / 12 / 13 / 15, herefter Hul 1 og så igen Hul 18. 5 af banens 7 sværeste huller er altså på bag-9. Men, men, men – hullernes relative sværhedsgrad bestemmes i flere tilfælde af forskellen på 2. decimal! F.eks. er forskellen på de to sværeste huller: 12 og 16 – 0,01 (!) Og noget tilsvarende gør sig gældende for flere andre huller. Der er derfor al mulig grund til, at du kan opleve, at det og det hul er sværere/lettere end det nøglen angiver – men det gælder altså ikke for alle.

Karsten Duus 1. april 2025