Årets turnering for Ægtepar og Samboende er den 14. juli 2024
Turneringsledelse v/Onsdagspigerne
Det er en ÅBEN turnering – og der spilles mixed foursome /stableford.
Et par skal enten være ægtepar eller være samboende tilmeldt samme folkeregisteradresse.
Par kan sammensættes på tværs af klubmedlemsskab. Der spilles i 2 lige store rækker opdelt efter handicap.
Der er handicapbegrænsning på 48,0 for begge køn, som desuden frit kan vælge hvilket teested de vil slå fra. Et pars samlede SPH er summen af halvdelen af de individuelle SPH (evt. rundet op).
Der kan max. deltage 52 par, og det er efter “først til mølle” princippet.
Der er registrering og afhentning af scorekort fra kl. 7:30 til senest 8:30
Morgenmaden serveres i restaurant Bistro Nord fra kl. 7:45
Gunstart kl. 9:00
Turneringsfee er 125 kr. (50 kr. i turneringsfee + 75 kr. for morgenmad for medlemmer af GGK og medlemmer af Kongegolf).
Gæster betaler reduceret greenfee.
Antallet af præmier afgøres/udløses efter antal deltagere.
Sponsor er igen i 2024 SuperBrugsen i Gilleleje.