Indledning
| De vigtigste problemsteder i Græsted-Gilleleje Kommune er kortlagt gennem tekniske analyser (kortlægning af veje, stier og uheld mm) samt borgernes og skolerne/daginstitutionernes udpegning af utrygge steder. For disse problemsteder er der opstillet projektforslag, som sigter mod at løse flest mulige af de kortlagte problemer.
Projektforslagenes anlægsomkostninger er i størrelsesordenen 77 mio. kr. - heraf ca. 51 mio. kr. til stier. Det er derfor ikke realistisk, at kommunen kan realisere alle projekter inden for de kommende år. På denne baggrund er der udarbejdet en prioriteringsmodel, hvis formål er at rangere projektforslagene i forhold til, hvor mange problemer der kan løses, hvor mange borgere der får glæde af det, samt de overordnede anlægsomkostninger.
Grundlag
Prioriteringsmodellen tager udgangspunkt i, hvordan der opnås størst uheldsreduktion for pengene. Ligeledes tages højde for, hvordan trygheden forbedres - bl.a. på skolevejene. Disse betragtninger er baseret på de tekniske analyser af vej- og stinet, samt uheld og farlige krydsninger.
Desuden tager prioriteringsmodellen udgangspunkt i de holdninger, som borgerne tidligere har fremsat i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, de øvrige borgerhenvendelser og i følgegruppen. Prioriteringsmodellen er efterfølgende diskuteret i følgegruppen.
|
| Prioriteringsmodel | Primære parametre
Med udgangspunkt i hvilke indsatsområder borgerne har prioriteret højest, er der opstillet nogle primære parametre.
Projektforslagene er primært prioriteret efter den forventede effekt i forhold til uheldsreduktion, skoleveje og hastighed. Således er der indledningsvist foretaget en samlet vægtning i forhold til:
Uheldsreduktion (eller ej): 50 point
Skolevejsforbedring: 25 point
Hastighedsreduktion: 25 point
I alt: 100 point
På baggrund heraf inddeles projekterne i følgende intervaller, jf. vægtning:
- 100 point
- 75 point
- 50 point
- 25 point
Inden for hvert af disse intervaller anvendes den beregnede nyttevirkning (reducerede uheld pr. 100.000 kr.) til at rangere projekterne indbyrdes. Dvs. at jo mere Græsted-Gilleleje Kommune -
uheldsreduktion, der kan opnås pr. investerede krone, jo højere prioriteres projektforslaget.
Sekundære parametre
For de projekter, som har opnået samme antal point, og hvor nyttevirkningen er
0, rangeres projekterne efter følgende parametre i nævnte rækkefølge:
1. Bløde trafikanter
2. Spritkørsel
3. Trafikveje i byer
Disse parametre betragtes som sekundære parametre.
|
| Prioritering | De 10 højest prioriterede projektlokaliteter er:
- Dønnevældevej / Valbyvej
- Rostgårdsvej-Gasværksvej
- Parkvej (bl.a. v. skolens P-plads)
- Vesterbrogade, A.W. Holmsvej-Blåbærbakken
- Bygaden-Møllevej-Toftevej i Søborg
- Tingbakken-Esrum Hovedgade
- Græsted Hovedgade, Ramsager-Mårumvej
- Udsholtvej
- Østvej-Vestvej
- Esrum Hovedgade / Villingerødvej
4 af disse lokaliteter er samtidig udpeget som sorte pletter – dvs. blandt de 10 lokaliteter på kommunevejnettet, hvor der er sket flest uheld. Desuden er der for 3 af de øvrige sorte pletter allerede gennemført eller igangsat projekter. De sidste 3 sorte pletter er prioriteret som projektforslag nr. 12, 13 og 15 i den samlede prioritering.
Alle de 10 højest prioriterede projektforslag omhandler reduktion af hastigheden.
Dette søges enten gjort vha. enkeltforanstaltninger (fx bump, hævede flader, byporte) eller mere omfattende midterheller og strækningsombygninger. Endvidere omhandler alle projekter forbedringer af skoleveje. 3 projektforslag omhandler strækninger, hvorfra der er direkte adgang til skolerne.
9 af de 10 højest prioriterede projektforslag er beliggende i byzone (Tingbakken-Esrum Hovedgade er kun delvist i byzone). Dette er hensigtsmæssigt, da der her er flest konfliktpunkter - bl.a. mellem bløde og hårde trafikanter. Den samlede prioritering fremgår af bilag 3 (se pdf-fil)
Vurdering
Gennemførelse af de 10 højest prioriterede projektforslag andrager i alt ca. 10 mio. kr*. (ekskl. stier). Det forventes, at projekterne over 5 år kan medføre en reduktion på ca. 12,5 uheld - heraf 6,5 personskadeuheld. Dette svarer til, at der duktion på ca. 12,5 uheld - heraf 6,5 personskadeuheld. Dette svarer til, at der undgås offentlige udgifter på ca. 11 mio. kr. til offentlig behandling og pleje, samt tabt arbejdsevne. Hertil kommer betydelige forbedringer af trafikanternes tryghed, idet flere skoleveje forbedres, ligesom hastigheden reduceres flere steder.
Endvidere skal der til ovenstående tilføjes, at de igangsatte projekter i Blistrup samt det realiserede projekt i Højelt forventes at medføre en reduktion på ca. 7 uheld - heraf 2,5 personskadeuheld.
Ved realisering af de 10 højest rangerede projektforslag samt projekterne for Blistrup og Højelt forventes en reduktion på 9 personskadeuheld, svarende til ca. 16% af personskadeuheldene på hele kommunens vejnet.
Foruden realisering af disse projekter kan der yderligere opnås en uheldsreduktion gennem realisering af de næste 6 projektforslag i prioriteringen (jf. bilag 3). De samlede anlægsomkostninger for disse projekter er ca. 5,6 mio. kr. (ekskl. stier). Dette forventes yderligere at reducere det samlede antal af uheld og personskader med ca. 6%.
*Hertil kommer ca. 7,6 mio. kr., som er udgifter til stier. Disse stier kan udelades, hvorved
der alligevel stort set kan opnås samme effekt.
Projekternes effekter i forhold til målsætningen for trafiksikkerhed
Når de 10 højest prioriterede projekter er realiseret, skal de næste projekter i prioriteringen realiseres. Udover de fysiske projekter for konkrete steder bør kommunen også gennemføre kampagner og andre tiltag, som rettes mod hele vejnettet eller bestemte målgrupper.
Græsted-Gilleleje Kommune bør forsøge at reducere uheld og personskader
gennem følgende typer tiltag:
- Fysiske projekter, hvor der forventes uheldsreduktion på konkrete lokaliteter (de 16 højest prioriterede projekter samt 3 igangværende/realiserede projekter)
- Kampagner (kan gennemføres i samarbejde med Vejdirektoratet og amtet)
- Automatisk Trafik Kontrol (skal gennemføres af politiet)
- Øvrige projekter, hvor der ikke er fastsat forventet uheldsreduktion for det
- enkelte projekt
I forhold til kommunens målsætning om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% er det vurderet, at de enkelte typer af projekter vil kunne bidrage som vist i figur 1 (udgifter til stier er ikke medtaget).
Figur 1. Effekten i forhold til kommunens målsætning for perioden 2001-2012. På figuren er angivet et overordnet prisniveau for realiseringen. Prisniveauet for de fysiske projekter med uheldsreduktion er angivet uden stier, som udgør størstedelen.
- Første del af kurven repræsenterer de 16 højest prioriterede projekter, hvorigennem der kan opnås en uheldsreduktion.
- Næste del af kurven repræsenterer kampagner, som kommunen kan gennemføre alene eller sammen med andre vejmyndigheder.
- Sidste del af kurven repræsenterer de lavest prioriterede projekter, hvorigennem der ikke direkte kan bestemmes en uheldsreduktion, men som samlet alligevel vil medføre en mindre reduktion. I den sidste del af kurven indgår også Automatisk Trafik Kontrol.
I de angivne prisniveauer i figur 1 er udgifter til projekter for private fællesveje ikke inkluderet, idet udgifterne afholdes af de bidragspligtige grundejere. Udgifterne til disse projekter skal lægges til de ca. 2,6 mio. kr. for de øvrige projekter.
Figur 1 illustrerer nødvendigheden af andre tiltag end projekterne for konkrete fysiske lokaliteter, hvis kommunens målsætning skal nås.
|
| Realisering af projekterne og opfølgning | Det anbefales, at projekterne realiseres i den rækkefølge, som er prioriteret i bilag 3. Hvor mange projekter der kan realiseres hvert år afhænger af, hvor mange penge der afsættes.
Når de første projekter er realiseret, kan udpegningen af problemsteder opdateres.
Eksempelvis kan der om 5 år gennemføres en ny sortpletudpegning, ligesom udviklingen i de nuværende sorte pletter kan evalueres hvert år.
Senere kan det også vælges at klarlægge borgernes holdninger - dels til de realiserede projekter og dels til utrygheden på vejnettet. Dermed holder kommunen sig løbende orienteret om, hvor borgerne mener, at der er utrygt at færdes, samt om de tidligere kortlagte problemer bliver afhjulpet. |
 | |
