Indledning
| I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen for Græsted-Gilleleje Kommune er der udarbejdet forslag til projekter som kan forbedre trafiksikkerhed og tryghed på det kommunale vejnet samt på de private fællesveje. Forslagene indeholder en beskrivelse af problemer, virkemidler samt hvor stor effekt der kan forventes, ligesom nyttevirkningen er beregnet, jf. afsnit 0.1.
Forslagene for det kommunale vejnet er endvidere suppleret med grove overslag over de rene anlægsomkostninger, jf. afsnit 0.2, der er baseret på beskrivelserne og overordnede idéskitser, som viser lokalitet og mulig placering af de foreslåede virkemidler. Dette er udeladt for de private fællesveje, idet gennemførelse og finansiering af projekter på private fællesveje påhviler de respektive grundejerforeninger/
vejlaug.
Projekterne omfatter de indsatsområder som er beskrevet i notatet ”Målsætninger og indsatsområder”, men er sorteret efter de enkelte bysamfund i kommunen. Bilag 3 indeholder en samlet oversigt over projektforslagene for problemstederne, samt hvilke indsatsområder de medvirker til at forbedre. I bilaget er også medtaget problemsteder på det amtslige vejnet. Der er dog ikke udarbejdet projektforslag
for disse, da iværksættelse af projekter på amtets vejnet ligger uden for kommunens regi.
Efterfølgende skal forslagene prioriteres udfra en samlet vurdering af de forventede effekter, økonomi samt forholdet til målsætninger og indsatsområder. Borgernes holdninger til prioriteringen af målsætninger og indsatsområder er klarlagt gennem en spørgeskemaundersøgelse, debat i følgegruppen samt de øvrige
borgerhenvendelser, som kommunen løbende har modtaget.
|
| Anvendt metode til effektvurdering | Forventet uheldsreduktion og nyttevirkning
I vurderingen af projekterne er der taget udgangspunkt i, hvor mange af de uheld, der er sket i den 5-årige analyseperiode, som projektet forventes at kunne afhjælpe.
Samtidig er der taget højde for uheldsarten, dvs. om der er tale om person- eller materielskadeuheld. På baggrund af erfaringsmæssige effekter af de givne projekttyper er den forventede uheldsbesparelse bestemt. Der må påhæftes en vis usikkerhed omkring den forventede effekt, da antallet af uheld er relativt
lavt. For lokaliteter, hvor der kun er sket 1 uheld, er usikkerheden så stor, at der ikke er angivet en forventet uheldsreduktion.
På baggrund af den forventede uheldsreduktion og et prisniveau er nyttevirkningen for hvert projekt beregnet. Nyttevirkningen er den effekt, der kan forventes i forhold til investeringens størrelse – dvs. et udtryk for, hvor meget trafiksikkerhed der opnås pr. investerede krone. Nyttevirkningen er i bilag 3 opgivet som antal
reducerede uheld pr. 100.000 kr. Denne nyttevirkning kan anvendes som parameter i sammenligningen og prioriteringen af projekterne.
Det skal understreges, at nyttevirkningen ikke tager højde for mulige forbedringer af tryghed, visuelt miljø osv. Disse parametre er meget vanskelige at prissætte. Det kan evt. vælges at vurdere parametrene mere kvalitativt i forbindelse med den endelige prioritering af projekterne.
Trafiksaneringer betyder lavere fremkommelighed. Derfor vil nogle trafikanter vælge at benytte andre ruter som følge af trafiksanering af givne strækninger. Den endelige omfordeling af trafikmængder kan først endeligt bestemmes, når det er klarlagt, hvilke andre projekter der også realiseres. Derfor bør omfordelingen af trafikken som følge af trafiksaneringen klarlægges i forbindelse med realisering af de enkelte projekter.
Samfundsøkonomi
Udfra den forventede uheldsreduktion er der gennemført en beregning af den udgift, som samfundet undgår som følge af reducerede omkostning til behandling af trafikofre, tabt arbejdskraft osv. 40% af denne reducerede udgift kommer erfaringsmæssigt kommunen til gode, mens den resterende udgift kommer amt og stat til gode. Det præcise beløb afhænger dog af det givne uheld.
Beregningen af reducerede samfundsmæssige udgifter1 er foretaget på grundlag af Vejdirektoratets trafikøkonomiske enhedspriser, hvor et reduceret uheld er prissat til ca. 900.000 kr. (2000-prisniveau). I denne omkostning indgår både person-og materielskader, idet omkostningen er baseret på nogle generelle erfaringer og antagelser om, hvor stor en andel af uheldene, der typisk resulterer i personskade. De reducerede samfundsøkonomiske udgifter skal betragtes over en 5-årig periode. Dette hænger sammen med, at de analyserede uheld er betragtet over en 5-årig periode, hvorfor også effekterne forekommer over en 5-årig periode.
Evaluering af projekter
For at vurdere om projekterne har den forventede effekt, bør projekterne evalueres.
Projekterne kan evalueres mht. uheldsreduktion, hastighedsreduktion samt forøget tryghed. Det anbefales at evaluere projekterne ca. 5 år efter deres realisering, således at der fås et pålideligt evalueringsgrundlag.
En evaluering af projekternes uheldsreduktion foretages ved at sammenligne de politiregistrerede uheld i en periode før og efter realiseringen – fx 5 år. Hvis formålet med projektet har været at fjerne en særlig type uheld – fx uheld med bløde trafikanter – kan evalueringen fokuseres på dette.
Tilsvarende kan gennemsnitshastighederne og evt. hastighedsoverskridelserne i en periode før og efter projektets realisering sammenlignes. Det er derfor nødvendigt at foretage hastighedsmålinger før og efter projektets realisering.
En evaluering af utrygheden før og efter et projekts realisering er mere omfattende, da det er nødvendigt at klarlægge et relativt stort antal borgeres vurdering af utrygheden før og efter projektets realisering. En alternativ måde at evaluere utrygheden er at foretage en kvalitativ vurdering af antallet af arten af borgerhenvendelser vedrørende den konkrete lokalitet før og efter projektets realisering.
Endvidere kan gennemføres interviews med udvalgte nøglepersoner. De reducerede udgifter skyldes, at kommunen undgår udgifter til behandling og pleje af ofre for trafikuheld, samt tabt arbejdsevne mv.
Stiprioriteringsplan for anlæg af offentlige stier rev. 1996
I stiprioriteringsplanen for anlæg af offentlige stier rev. 1996 har Græsted-Gilleleje Kommune vedtaget at etablere følgende stier:
Vejstrækning Delstrækning Længde
Tulstrupvej Blistrup-Bøgebjergvej 1790 m
Tulstrupvej Bøgebjergvej-Græsted Stationsvej 3150 m
Udsholtvej Udsholt Strandvej-Hyllestykket 880 m
Tabel 1. Stier prioriteret i stiprioriteringsplanen for anlæg af offentlige stier rev. 1996. (se pdf fil)
|
| Forudsætninger for overslag over anlægsomkostninger | De grove overslag omfatter alene entreprenørudgifter og er baseret på beskrivelserne, de overordnede idéskitser, skøn og erfaringspriser fra lignende projekter.
Overslagene er således forbundet med en vis usikkerhed, og bør ikke alene benyttes ved budgettering af projekterne.
Derimod bør de enkelte forslag bearbejdes yderligere i form af skitse- og detailprojekter, som grundlag for et mere forpligtende anlægsoverslag. I den forbindelse kan omfang og typer af virkemidler vælges eller fravælges i forbindelse med det enkelte projekt, ligesom ny belysning eller omfattende ledningsomlægninger medføre større omkostninger end forudsat i de overslag, som er indeholdt i dette
katalog.
Som udgangspunkt omfatter overslagene følgende:
- Opbrydning af eksisterende befæstelser
- Grus- og belægningsarbejder
- Vejafvanding (nye brønde og stikledninger)
- Afmærkning og skiltning
- Beplantning
- Uforudseelige udgifter
- Ny belysning
Hertil kan der forekomme omkostninger til:
- Trafikreguleringer
- Øvrige ledningsomlægninger
- Evt. arealerhvervelse
- Udgifter til projektering og landinspektørudgifter til arealerhvervelse
Det er i øvrigt forudsat, at:
- Funderingsforholdene er normale
- Eksisterende kørebaner har tilstrækkelig bæreevne
- Jorden ikke er forurenet
|
